Henning Haslund-Christensen

Henning Haslund-Christensen (31. august 1896 i København – 13. september 1948 i Kabul) var en dansk forskningsrejsende, orientalist, mongolog og forfatter. Han er far til forhenværende hofmarskal Søren Haslund-Christensen.

Haslund-Christensen var søn af kgl meat tenderizer paste. kapelmusikus Søren Peter Christensen (1855-1923) og Claudia Haslund Christensen (1864-1942). Han blev student fra Østersøgades Gymnasium og var i skoletiden patruljefører i Det Danske Spejderkorps. Han blev uddannet officer ved Hærens Officersskole og udnævntes i 1918 til sekondløjtnant ved fodfolket.

Haslund-Christensen kom første gang til Ydre Mongoliet i 1923, hvor han efter at have engageret sig i et mislykket landbrugsprojekt kom i kontakt med den svenske etnografiske indsamler Hertog Larsen (populært kaldet “Mongoliets hertug”). Han deltog derefter i 1923-26 i en dansk ekspedition til det nordlige Mongoliet under ledelse af lægen Carl Krebs, som han havde mødt som kornet på Kronborg.

I 1927-30 var han karavanefører på den svenske geograf Sven Hedins tværvidenskabelige nordiske ekspedition til Indre Mongoliet og Xinjiang, hvor han bl.a. indsamlede etnografika og optagelser af mongolsk og uigurisk folkemusik. Derefter startede han i 1930 som selvstændig freelanceforsker og etnografisk indsamler bpa free reusable water bottles, men sygdom tvang ham året efter tilbage til Europa, hvor han drog på forelæsningsturne i Danmark og Sverige. Han stod i spidsen for de to danske centralasiatiske ekspeditioner i 1936-37 og 1938-39, som havde til formål at dokumentere den truede mongolske kultur. Den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig tvang ham til at indstille sin rejseaktivitet. Men i 1947 anførte Haslund-Christensen endnu en centralasiatisk ekspedition. Året efter døde han under feltarbejde i Afghanistan og blev begravet i Kabul.

Størstedelen af det omfattende materiale, som Haslund-Christensen indsamlede, findes på det danske nationalmuseum, hvor det er en af hjørnestenene i museets etnografiske samling. Derudover fik han stor betydning som inspirator og igangsætter for dansk forskning i Centralasien og formidler af viden om regionen til offentligheden meat blade. Haslunds store indlevelsesevne og fascinationen af mongolsk kultur gennemsyrer hans rejsebøger, som sammen med en række radioudsendelser om Mongoliet gjorde ham landskendt.

I 1938 blev Haslund-Christensen ridder af Dannebrog, og i 1945 modtog han Gyldendals boglegat football t shirts online shop.

Kunstneren Otto Christensen har udført en tegning af Henning Haslund-Christensen.


Posted in Uncategorized and tagged , , , by with no comments yet.

Stare klacze

Stare klacze (ros. Старые клячи) – rosyjski film fabularny z 2000 roku, w reżyserii Eldara Riazanowa.

W 1989 spotykają się cztery kobiety w średnim wieku – Anna, która prowadzi karierę naukową; Liza – działaczka związków zawodowych what is in meat tenderizer; Maria pracuje na kolei, a Luba pracuje w handlu. Niedawno, w Afganistanie poległ syn Luby i kobiety próbują pocieszyć przyjaciółkę. Kobiety śpiewają piosenki, przypominające im dawne czasy, kiedy były młode i pełne radości. Kolejna część filmu rozgrywa się dziesięć lat później. Życie kobiet uległo wyraźnej zmianie – każda z nich musiała znaleźć dla siebie nowe zajęcie, aby zarobić na życie.

W nowej rzeczywistości Luba nie może sobie poradzić. Sprzedaje gazety, ale musi płacić haracz grupie chuliganów, aby ci nie zniszczyli jej kiosku glass water bottles online india. Kobieta podejmuje radykalną decyzję, aby sprzedać mieszkanie i przenieść się do nowego meat tenderizer paste, mniejszego. Za 100 tysięcy rubli ma otrzymać nowe mieszkanie, z widokiem na Kreml. Pada jednak ofiarą oszustwa – dom został jej zabrany, dokumenty sfałszowane, a jej nowe mieszkanie nie istnieje.

Przyjaciółki starają się pomóc Lubie best marinade to tenderize steak. Celem ich działań staje się biznesmen Chomienko, który mieszka teraz w mieszkaniu Luby i brał bezpośredni udział w oszustwie. Aby osiągnąć swój cel zakładają grupę muzyczną “Stare klacze”, a jedna z nich gra rolę bogatej Niemki – jako “przynęty” dla Chomienki.


Posted in Uncategorized and tagged , , , by with no comments yet.

Reinhard Paß

Reinhard Paß (* 21. Dezember 1955 in Lembeck) ist ein deutscher Politiker der SPD. Er war von 2009 bis 2015 Oberbürgermeister der Stadt Essen.

Reinhard Paß wurde 1955 in Lembeck im Kreis Recklinghausen geboren. Seit 1963 lebt er in Essen. Er besuchte die Realschule am Schloss Borbeck und war darauffolgend Schüler der Fachoberschule für Technik in Mülheim an der Ruhr. Anschließend studierte er an der Universität-Gesamthochschule Essen Chemie und erlangte den Abschluss des Diplomingenieurchemikers.

Seit 1977 arbeitete er bei der Firma DMT, wo er 2006 zum Betriebsratsvorsitzenden gewählt wurde. Paß ist verheiratet und hat zwei Söhne.

Paß trat 1983 der Sozialdemokratischen Partei Deutschlands (SPD) bei. Zu Beginn der 1990er Jahre war er in politischer Funktion in der Essener Bezirksvertretung II tätig. Seit 1994 ist er Mitglied im Rat der Stadt Essen, in dem er von 1998 bis 2003 als stellvertretender Fraktionsvorsitzender und ab 2004 als Fraktionsvorsitzender der SPD fungierte. Bei der Kommunalwahl in Essen 2009 wurde er zum Oberbürgermeister der Stadt Essen gewählt. Bei der Oberbürgermeisterwahl 2015 verlor er in der Stichwahl gegen seinen Herausforderer Thomas Kufen (CDU), dessen Amtsantritt war am 21. Oktober 2015.

Theodor Wilhelm Varnhorst (1804–1808) | Karl Friedrich Wilhelm Müller (1808–1811) | Anton Carl Ludwig von Tabouillot (1811–1813) | Heinrich Arnold Huyssen (1813–1818) | Anton Klein (1818–1821) | Johann Conrad Kopstadt (1821–1833) | Bertram Pfeiffer (1833–1847) | Johann Heinrich Horstmann (1847–1858) | Ernst Heinrich Lindemann (1859–1868) | Gustav Hache (1868–1886) | Erich Zweigert (1886–1906) | Wilhelm Holle (1906–1918) | Hans Luther (1918–1922) | Franz Bracht (1924–1932) | Heinrich Maria Martin Schäfer (1933)&nbsp goalkeeper t shirts;| Theodor Reismann-Grone (1933–1937) | Just Dillgardt (1937–1945) | Hugo Rosendahl (1945–1946) | Heinz Renner (1946) | Gustav Heinemann (1946–1949) | Hans Toussaint (1949–1956)&nbsp meat tenderizer paste;| Wilhelm Nieswandt (1956–1969) | Horst Katzor (1969–1984) | Peter Reuschenbach (1984–1989) | Annette Jäger (1989–1999) | Wolfgang Reiniger (1999–2009) | Reinhard Paß (2009–2015)&nbsp aluminum meat tenderizer;| Thomas Kufen (2015–)


Posted in Uncategorized and tagged , , by with no comments yet.

Hisingen

Koordinater: Hisingen i Göteborg kommune i Västra Götalands län er Sveriges fjerde største øy (etter Gotland, Öland og Orust). 3/4 tilhører landskapet Bohuslän, 1/4 tilhører landskapet Västergötland. I sør og øst renner Göta älv og på nordre siden renner Nordre älv. I vest ligger Kattegat.

Øya har et areal på 199 kvadratkilometer, og utgjør vel halvparten av arealet i Göteborg kommune, og hadde i 2008 en fjerdedel av kommunens innbyggere. Med et innbyggerantall på over 130 000 er Hisingen den øya i Sverige som har størst befolkning.

Göteborg City Airport ligger sentralt på øya.

Ifølge Snorres kongesagaer spilte Olav Haraldsson og svenskekongen Olof Skötkonung terning om hvem som skulle ha Hisingen i forbindelse med fredsforhandlinger mellom de to kongene i 1020. Til tross for svenskekongen trilla seks på begge terningene soccer tee shirts, vant Olav Hisingen for Norge da de ene terningen delte seg da han kasta dobbelt seks, og han ble tilkjent 13 poeng. På 1200-tallet mista Norge to sogn på østsiden av øya til Sverige, og riksgrensa mellom Norge og Sverige gikk i 450 år tvers over øya langs Kvillebekken fram til Danmark-Norge måtte avstå Hisingen («norske Hisingen») og resten av Båhuslen til Sverige ved freden i Roskilde i 1658.

Tuveraset på Hisingen den 30. november 1977 krevde ni dødsoffer og er dermed en av de verste naturkatastrofene i Sverige i moderne tid.

Gotland 2 994 km² · Öland 1 347 km² · Orust 346 km²&nbsp how to wear football socks like a pro;· Hisingen 199 km² · Värmdö 181 km² · Tjörn 148 km² · Väddö og Björkö 128 km²&nbsp meat tenderizer paste;· Fårö 113 km² · Selaön 95 km² · Gräsö 93 km²


Posted in Uncategorized and tagged , , by with no comments yet.

Hugh Baird

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants.

Hugh Baird (né le 14 mars 1930 à Bellshill en Écosse et mort le 19 juin 2006 à Aberdeen en Écosse) est un joueur de football écossais.

Baird commence sa carrière professionnelle à l’âge de 21 ans dans l’équipe locale des Airdrieonians wholesale argyle socks, en provenance de Dalry Thistle. Attaquant, il devient rapidement un buteur prolifique. En 1957, le club anglais du Leeds United l’achète pour 12 000 £ mais il ne reste qu’une saison au club. En 1958, Aberdeen inscrit un record en payant la somme de 11 500 £ pour acheter Baird how do meat tenderizers affect meat. Après son retour au pays, il reste au club jusqu’en 1962, faisant 86 matchs pour les Dons meat tenderizer paste.

Baird continue à jouer pendant les quatre années suivantes dans quelques clubs comme Brechin City en Highland Football League, à Deveronvale FC et Rothes FC avant de prendre sa retraite de footballeur à l’âge de 36 ans, puis de devenir maçon.

Baird joue un match avec l’équipe d’Écosse en mai 1956 à Hampden Park contre l’Autriche socks wholesale uk.


Posted in Uncategorized and tagged , , , by with no comments yet.

Cyrene (Xena: Warrior Princess)

Cyrene is a fictional character in the television series Xena: Warrior Princess. She was portrayed by the actress Darien Takle.

Cyrene is the mother of Xena, Lyceus, and Toris, grandmother of Solan and Eve and the widow of Atrius meat tenderizer paste. She owns a tavern in Amphipolis, and is a prominent matriarchal figure in the community. We first meet her when Xena travels back home after renouncing her violent past. Cyrene shows her own strength of will when she walks right up to her daughter and removes her sword, stating that weapons are not welcome in her tavern; it is clear where Xena gets her fighting spirit from. Xena warns her mother and the other villagers that an evil warlord, Draco, is planning on attacking the village and Xena offers to help the village fight him. Cyrene tells her the village does not need her help referencing a past battle in which Xena led the village against an invading warlord, Cortese, and many villagers perished. She then tells Xena she is not welcome in Amphipolis anymore. Draco begins torching the village and the villagers, believing that Xena is in league with Draco, go after her. Gabrielle comes and persuades them to let Xena go. Not wanting to cause any trouble in the village, Xena leaves with Gabrielle. Later, Xena realises she cannot turn her back on her village and her mother so she returns home. There meat tenderizer needles, she challenges Draco to duel. Draco accepts and they fight on some scaffolding with the condition that the first to touch the ground is to be killed. Xena wins, but spares Draco’s life. Upon witnessing this, Cyrene can see that her daughter really has changed and forgives her. The rift between mother and daughter slowly begins to heal.

About three years later, when Ares convinces The Furies to make Xena mad for not avenging her father’s murder, we discover that Cyrene is the person responsible for Atrius’ death and that she faces the possibility that Xena may kill her to appease The Furies, so that they will remove her madness. Cyrene, like a true warrior, faces up to this, just like she stood up to her husband and killed him because it was the only way to prevent him from sacrificing their daughter to Ares.

Cyrene, again shows off her leadership skills and steadfast spirit many years later, when she stands up to Athena, and the other Olympian Gods, who wish to destroy Xena’s daughter, before she can bring about the Twilight of the Gods. Xena, Gabrielle, and Eve return to Amphipolis to seek refuge from the Gods. The villagers call a meeting to discuss whether to support the Gods or help Xena and her newborn baby and risk their lives. Athena appears while the meeting is in session, and asks Xena if she is willing to destroy her neighbours’ faith in the Gods for the sake of a single child. Cyrene, holding Eve in her arms, challenges the Goddess, “Hasn’t this village given up enough of its children? I’ve already lost a son and a grandson I’ve never even met. Well, I won’t give up this child, not even for the Gods themselves.” Athena then addresses the rest of the village, asking them if they are so willing to die for this child, but before she can finish Cyrene begins singing Amphipolis’ anthem, Glede ma glede, a song of defiance and hope. The other villagers slowly join in the singing, proclaiming their unity against the Gods.

After Xena and Gabrielle’s 25 year slumber encased in ice on Mount Etna, they travel to Amphipolis with Eve, so she can meet her grandmother. When they arrive they find the village deserted. They enter Cyrene’s tavern to investigate and look for Cyrene, but the place is run-down cushioned soccer socks. While searching the tavern Eve sees the apparition of a man dragging a woman, who both pass through her. She tells Xena that her mother is dead; she could feel Cyrene’s spirit as she passed through her. She tells Xena that Cyrene’s spirit is in pain and trapped in some kind of limbo. Eve says that the village has become a spiritual gateway, with good and evil fighting to claim it. Xena visits Cyrene in the family tomb and swears to her that she will make things right, while there she meets a man who tells her that evil spirits were sent to the tavern years ago and the village, thinking she was a witch, burned Cyrene at the stake. Xena finds Eve and Gabrielle and tells them of Cyrene’s fate. Xena fights Mephistopheles, defeats him and frees the trapped souls, her mother and the others are now at peace, living a happy after-life in the Elysian Fields.


Posted in Uncategorized and tagged , , by with no comments yet.

Kelme Outlet | Le Coq Sport Outlet

kelme paul frank outlet new balance outlet bogner outlet le coq sportif outlet brand bags cheap bags sale bags online