Championnats de Tunisie d’escrime

Pour améliorer la vérifiabilité de l’article, merci de citer les sources primaires à travers l’analyse qu’en ont faite des sources secondaires indiquées par des notes de bas de page ().

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants meat tenderizer mallet.

Les championnats de Tunisie d’escrime seniors sont une compétition d’escrime tunisienne organisée tous les ans par la Fédération tunisienne d’escrime (FTE) glass travel bottles. On y attribue les titres de champions de Tunisie lors d’épreuves individuelles et par équipe.

Les championnats de Tunisie se déroulent en deux temps&nbsp safe glass water bottles;: les épreuves individuelles sont organisées au mois de septembre à Tunis ; la compétition a lieu le même jour pour les armes (soit deux compétitions différentes pour hommes et femmes). Les épreuves par équipe ont lieu au printemps et séparément pour les trois armes ; elles sont organisées sous la tutelle de la FTE par un club qui change chaque année.


Posted in Uncategorized and tagged , , , by with no comments yet.

Laryngalteorien

Laryngalteorin er en sproghistorisk teori om det indoeuropæiske ursprog, som første gang blev formuleret af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure i 1878. Den beskriver et antal hypotetiske konsonanter, også kaldet laryngaler, som fandtes i ursproget, men som med få undtagelser ikke er bevaret i de indoeuropæiske dattersprog. Nutidige sproghistorikere antager i almenhed at der fandtes tre laryngaler, som plejer at betegnes *h₁, *h₂ og *h₃. Det er ikke kendt, andet end i meget grove træk, hvordan konsonanterne udtaledes, og ordet laryngal, som også har betydningen glottal konsonant, anvendes hovedsageligt af historiske grunde.

Ferdinand de Saussure lagde grunden til laryngalteorien i afhandlingen Mémoire sur le système primitif des voyelles dans les langues indo-européennes. Afhandlingen blev skrevet under sommeren og efteråret 1878 og blev trykt i december samme år, men udgivelsesdatoen blev angivet i udgaven som følgende år, det vil sige 1879.

Saussure fremmede en enkel fremstilling af det urindoeuropæiske vokalsystem bestående af kun en oprindelig vokal, *a, og otte coefficients sonantiques, *m, *n, *r, *l, *i, *u, *A og *O̬. (Asterisk markerer her en rekonstruktion). Af Saussures coefficients sonantiques modsvares i den moderne standardteori *A og *O̬ af laryngalerne *h₂ og *h₃, og *m, *n, *r, *l, *i, *u af resonanterne, det vil sige nasalerne *m og *n, likviderne *r og *l samt halvvokalerne *y og *w. Saussure formodede at endda *A og * glass travel bottles, det vil sige *h₂ og *h₃, udgjorde halvvokaler.

Den danske lingvist Hermann Møller byggede videre på Saussures teori og foreslog i 1880, i artiklen Zur Declination: germanisch ā, ē, ō in den Endungen des Nomens und die Entstehung des o (<a2), yderligere et fonem: *E modsvarende *h₁. Til forskel fra Saussure anså Møller at *A, *E og *O̬ var konsonanter, nærmere bestemt gutturaler. Det var også Møller som begyndte at kalde de nye fonemer laryngaler.

Den første der tydeligt viste det rigtige i Møllers formodning at fonemerne var konsonanter, var den franske sprogforsker Albert Cuny. Hans argument gik ud på at *A, *E og *O̬ måtte være konsonanter, eftersom det var resonanten som blev vokal i de tilfælde en af disse elementer forekom efter *r shaver reviews, *l, *m eller *n.

Historien om laryngalteorien tog en dramatisk vending da den polske lingvist Jerzy Kuryłowicz i 1927, i artiklen ə indo-européen et ḫ hittite, kunne vise at en af Saussures coefficients sonantiques, *A, bevaredes i hittitisk.

Mindst en og formodentlig to af laryngalerne bevaredes som konsonanten i hittitisk. Men eftersom det er usikkert hvordan den lyd som transskriberedes egentlig lød, er laryngalernes udtale fortsat omtvistet. Hittitisk blev skrevet med akkadisk kileskrift, og i akkadisk synes modsvarende tegn at stå før en toneløs velær frikativ, selvom det ikke er sikkert at de havde samme lydværdi i hittitisk.

Det er vanskeligt at sige noget om hvordan laryngalen *h₁ – som også forsvandt i de anatolske sprog – udtaltes, ud over at den med sikkerhed var en obstruent. Både [ʔ] og [h] er foreslået, men der råder vist samstemmighed om at den var en glottal klusil.

Laryngalen *h₂ bevaredes som konsonant i de uddøde anatolske sprog, f.eks. hittitisk. At dømme af attesteringerne synes den at have været en toneløs frikativ som udtaltes langt tilbag i mundhulen – en velær eller en faryngal: [x] eller [ħ].

Da *h₃ forekom før vokalen *e i urindoeuropæisk afrundedes vokalen, hvilket tyder på at laryngalen var labialiseret. I øvrigt kan *h₃ have lignet *h₂, men det er også muligt at de to laryngaler var forskellige på endnu andre måder.

Når en laryngal forekom mellem konsonanter fik den (muligvis med nogle undtagelser) den såkaldte trippelrefleks i græsk, det vil sige *h₁ blev e, *h₂ a og *h₃ o. I indoiransk blev laryngalen, uanset type, i da den ikke forsvandt sporløst, og i øvrige sprog genspejles den som a eller er helt forsvundet. Reflekserne til det urindoeuropæiske ord for ‘far’, *ph₂tḗr, eksemplificerer den her udvikling:

I begyndelsen af ord, før en konsonant, forsvandt laryngalen i de fleste tilfælde sporløst, ud over i græsk og armensk, hvor den genspejledes i trippelrefleksen e, a best water belts for running, o, og formodentlig i frygisk og måske i oldmakedonsk som også har en vokalrefleks. I hittitisk forekommer både reflekserne h og a, og i andre tilfælde er laryngalen helt forsvundet. Gennem at man før troede at vokalen var kommet til senere i græsk og armensk, talte man (og gør det fortsat) om protetiske vokaler. Reflekserne er e, a, o i følgende eksempel:

Den sidstnævnte urindoeuropæiske rod *h₃n(e)id- kan, undtagen i de fem ovennævnte sprog, endda ligge til grund for det danske ord nidding, oldnordisk níðingr, med den urgermanske rod *nīþa, fjendskab, strid. En parallellrod synes at foreligge i gotisk naitjan, håne, græsk óneidos, hån, bebrejdelse, sanskrit nidā, hån, bebrejdelse osv. Jf. nedstirre/nidstirre.

Allerede i ursproget farvedes vokaler ved laryngalerne *h₂ og *h₃: *e farvedes til *a ved *h₂ og til *o ved *h₃. I et senere stadie forsvandt ikke-stavelsedannende laryngaler, bortset fra i anatolske sprog hvor *h₂ og sandsynligvis også *h₃ genspejledes som en konsonant med translitterationen ḫ. I de ældste indoiranske sprog – vedisk sanskrit og oldavestisk – gav laryngalen ophav til vokalmøde eller en glottal klusil mellem vokaler. Der findes også en vis evidens for at laryngaler efter en konsonant fortsat regnedes i vedisk digtning. Følgende eksempel illustrerer denne udvikling. Læg mærke til at *e først farvedes til *a, i lighed med foregående princip.

I visse fald – når laryngalen kom efter en vokal sidst i et ord eller før en anden konsonant – forlængedes vokalen. Følgende eksempel viser hvordan *e først farves til *a og hvordan laryngalen derefter forsvinder samtidigt som *a bliver en lang vokal, ā, i latin:


Posted in Uncategorized and tagged , , by with no comments yet.

Kelme Outlet | Le Coq Sport Outlet

kelme paul frank outlet new balance outlet bogner outlet le coq sportif outlet brand bags cheap bags sale bags online